Minder, minder, minder..

I dag er datoen 23/11...
Dagen, hvor jeg altid er nede.. Dagen, som hvert år bliver længere væk fra katastrofen.. Dagen, hvor mit hjerte blev fyldt med luft, derefter tomt, uden at tænke.. Dagen min farmor døde... d. 23-11-2007 - blev mit hjerte et helvede.
Som de fleste nok ved så døde min far da jeg var 2 år. Derefter blev min farmor min far - min faderlige rolle.. Den jeg altid kom til med drengeproblemer, hende jeg altid fortalte alting til... Min farmor var min bedsteveninde, mit et og alt - uden at overdrive. Virkelig.
I dag er det 4 år siden min farmor døde.. 4 år.. det virker som lang tid, og i tænker sikkert at det er vildt jeg ikke er kommet mig over det. Men som jeg sagde så betød hun noget helt specielt. Jeg elskede hende, jeg elsker hende..
Jeg savner hende, som bare sindsyg - og dagen i dag, får mig til at tænke på den forfærdelige dag.. Men det får mig også til at tænke på alle de fantastiske minder jeg har haft med hende - alle de år... Jeg kan huske dagen som var det i går.. og jeg savner hende - så meget!
*jeg vil gerne lige huske jer på, at jeg ikke opsøger opmærksomhed på det her. - men at min blog er min måde at komme ud med mine følelser på.*